|
|
Maj 2010 udgave |
Mikkel Kessler satte de såkaldte ”bokse eksperter” på plads, som han selv udtrykte det. Kessler levede 100% op til mine forventninger, da han boksede den vel nok største kamp i nyere tid mod den indtil da ubesejrede verdensmester Carl Froch. Men Froch skal også have ros med på vejen. Det var en ringkrig der klart kan gå hen og blive en klassiker som også de amerikanske fans vil snakke om. Jeg er uenig med de eksperter, der mener kampen var så lige, at den kunne gå til Froch. Det var en klar Kessler sejr, han var bare en takt bedre end Froch. Selv engelske eksperter kunne se at Kessler vandt.
Jeg er spændt på om Kessler skal bokse Allan Green i USA, som planen er eller det lykkes Kalle Sauerland at hente Green til en tur i heksekedlen, som man godt nok kan kalde MCH Herning. Men ville også være ret stort hvis de kan lavede kampen i det verdens berømte Madison Square Garden. Kalle Sauerlands tilbud på 10 millioner til Green synes jeg dog er utroligt flot.
Resten af undercardet var fint nok boksning men ikke noget der trak alle de 9.900 tilskuer til huse. Navne som Gerber, Troenlenberg og Schulz var ikke lige det der sagde folk noget. Selv vil jeg dog rose Hagen Doering for at matche Nick Klappert og Koko Murat mod hinanden, det blev en rigtig publikums oplevelse med en overraskende sejr til Murat.
Vinni Skovgaard fik også en let dag på kontoret mod en 45 år gammel dame. Ikke lige en kamp som folk vil huske. Der skal to til en god kamp. Vinni skal have bedre folk og der tales om en VM kamp til hende. Selv håber jeg på en revanche mod Cecila Brækhus.
Jeg var jo ikke overrasket over Kesslers flotte indsats, da jeg selv har set ham træne op til kampen men derimod var jeg rigtig positivt overrasket over Patrick Nielsen. Selvom han kun er på for kamps stadiet bliver han bedre og bedre i takt med at han får bedre modstandere. Hans overblik og teknik er utrolig smukt og han slår nogle flotte kombinationer. Han skal dog stadig arbejde med de parader, som jeg pt. Ser som hans eneste svaghed i jagten på at blive dansk boksnings nye komet. Vi får jo allerede glæden af at se ham i Herning igen til det næste fight-night stævne på tv. Og jeg håber så sandelig også vi får en masse mennesker ind og støtter op om bokserne.
Rudy Markussen har fået sin licens tilbage fra DPBF og vender tilbage den 15. maj på Team Sauerlands nye Fight Night stævne i Herning. Det bliver skønt at se Rudy igen. Han er klart en seværdig fighter der skaber drama i ringen. Jeg sad i parken da han fik et ganske overraskende nederlag mod russeren Sergey Tatevosyan. Det var ikke en Rudy på toppen den aften. Kan han rejse sig igen og komme tilbage på fuld styrke kan toppen i supermellemvægt godt forberede sig en værdig udfordre.
Knockout sensationen Edwin Valero har tilstået at have myrdet sin kone og derefter begået selvmord i fængslet. Denne frygtelige gerning med mordet tager vi alle afstand fra men ser vi på det sportslige var Valero en dramatisk fighter der leverede knockouts på stribe. Har selv altid elsket hans kampe. Hvis han havde holdt stilen uden for ringen havde han måske gået hen og var blevet en sand legende.
De små forbunds VM titler skal altid ha kritik. Kan sagtens følge folk i der kun burde være en mester. Men vi må følge med udviklingen. De store titler WBA,WBC,IBF og WBO er hellere ikke for fine i kanten efterhånden. Det nyeste påfund er at WBC har opfundet en ny titel ligesom der findes en del andre til samlingen. Men jo flere seværdige kampe vi kan få jo bedre. Selvfølgelig kan kampene laves uden titler men det sælger godt når en promotor sælger sit stævne med en VM kamp. Og når det kommer til alt er det vigtigste vel vi får nogle gode kampe. Jeg mener fx Brian Nielsen vs Larry Holmes havde mere format og spænding end Lennox Lewis vs Andrew Golota. Min pointe er, at selvom der blot er en “lille” titel på spil kan kampen sagtens ha’ verdensklasse.
Team Sauerland har indgivet en klage over flere punkter omkring Arthur Abrahams kamp mod Andre Dirrell i super six. Jeg synes anklage punkterne er uretfærdige. Bl.a. at han skulle ha brudt ind inden Arthur Abraham slog på Dirrell, da han sad på kanvassen. Cole er blot et menneske og kunne umuligt nå at bryde ind så hurtig. Et andet punkt jeg dog bedre kan forstå fra Sauerlands side e,r at Cole burde ha talt over Dirrel i 10. Runde, da han regulært blev slået ned. Det samme så vi forresten med Cole for en del år siden da han ikke talte over Marco Antonio Barrera ved en af de gulvture, som han fik mod Manny Pacquiao. Men der kan ske fejl i kampens hede.
Mads Larsen får overraskende ingen følgestraf for at ha taget et ulovligt stof får EM kampen mod Brian Magee. Jeg har hele tiden været fortaler for han skulle ha en mild straf men at han blot får en påtale og en løftet pegefinger er nok lige i underkanten. Tror selv ikke han har gjort noget ulovligt bevidst men man bør som idrætsudøver været meget opmærksom på hvad man indtager også når det er kosttilskud. DPBF har anket afgørelsen men skulle sagen blive afvist er Mads en fri mand på marked.
Sværvægts kongen WBCs verdensmester Vitali Klitschko skal op mod europamesteren Albert Sosnowski. Man må jo aldrig undervurdere en modstander men denne sejr bør altså være hjemme. Jeg mener faktisk at vores egen Claus Bertino ville ha større chance for at tag VM bæltet for Klitschko end Sosnowski. Forventer mig en hurtig afgørelse i kampen. En meget tynd kamp til det tyske publikum. Mit personlige bud er en knockout sejr til Vitali i første runde.
Lucian Bute er en savnet mand i super six. Han imponerede mig på ny ved at blæse Edison Miranda ud af ringen. Bute er klar en trussel for alle i super six og fuld på højde med de andre deltager. Så hvis han kan holde sig på tronen, er han en klar mand til at stå klar til at møde vinderen af super six.
Mellemvægts kongen Kelly Pavlik måtte overraskende aflevere sine VM bælter til Sergio Martinez. Jeg ved at Pavlik er hårdtslående men har aldrig set ham som en stor mester. Dette var dog hans første nederlag i sin egen vægtklasse. Har ikke set kampen men han havde trods alt Martinez i gulvet så en revanche kunne måske sælges hos HBO. Skulle han tabe den, vil Martinez for alvor få sparket sin karriere i gang, det skal nok betyde en TV aftale med HBO og de store penge. Men vi må se hvad fremtiden bringer.
Klaus-Peter Kohl der er manden bag Universum har bekendt gjort at hans bokseforretning fortsætter selvom deres indbringende TV aftale med ZDF stopper til juli. Det bliver svært at køre en stor bokse butik alene på sponser indtægter specielt, hvis fordi flere boksere truer med at forlade dem. De led et stort knæk da Felix Sturm bekendtgjorde sit exit og flere lignende sager kan dukke op. Sturm har jo været deres eneste rigtige stjerne siden Klitschko forlod dem. Ret ærgerligt hvis det ender med de må dreje nøglen om. Kan huske den dejlige tid hvor jeg både kunne tage ZDF og ARD og jeg dermed fik en masse klasse boksning året rundt. Men vi kan jo håbe på at Kohl kan får en ligene TV aftale snarrest.
Den tidligere dobbelte verdensmester i sværvægt John Ruiz har valgt at stoppe sin aktive karriere efter afklapsningen mod David Haye i sidste måned. Det er nok meget klogt at stoppe i tide og han kan på trods af han ikke er verdens mest populære bokser se tilbage på en række flotte sejre. Specielt sejren over Evander Holyfield som han havde i gulvet er i mine øjne med til at skabe lidt respekt for manden. Jeg glædet mig aldrig helt til hans kampe men vi har vel alle nogle bokser vi ikke gider se. Til gengæld var han en populær mand i Puerto Rico hvor han har rødder fra. Har set nogle videoer fra hans hyldest da han kom hjem med WBA titlen efter sejren over Holyfield. Og det fås ikke meget større. |
Skrevet af Harbo
d. 03. maj 2010 00:30 ·
0 Kommentar(er) ·
354 Fremvisninger ·
|
|
|
Kommentarer |
| Der er ikke skrevet kommentarer.
|
|
Kommentér |
| Du skal logge ind for at kommentere.
|
|
Vurderinger |
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.
Log ind eller meld dig til.
Teksten er ikke vurderet.
|
|
|
Brugere i chatten |
 |
|
|
|
Talerøret |
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
Replikarkiv
|
|
Bedste gamer |
 |
|
|
|
Statistik |
 |
|
|
|