Paul Malignaggi (nu 31-4 vandt WBA VM-titlen i weltervægt, da han på udebane i Donetsk, Ukraine, stoppede hidtil ubesejrede Vyacheslav Senchenko (nu 32-1). Malignaggi leverede en boksemæssig masterclass, selv om Senchenko havde en lille opblomstring fra 4. omgang, og da Senchenko i 9. omgang ikke længere kunne se ud af det ene øje, og samtidig fik mange stryg, valgte kampleder Steve Smoger at afbryde kampen efter 1:10 af omgangen.
Jhonny Gonzalez (nu 52-7) forsvarede i Cancun, Mexico sin WBC VM-titel i fjervægt med en pointsejr over Elio Rojas (nu 23-2) fra den Dominikanske Republik. Rojas var en tur til tælling i 10. omgang, og cifrene var 116-111, 116-112 og 117-111. Inden kampen var Rojas Champion in Recess hos WBC.
På samme stævne i Cancun forsvarede mexicanske Juan Salgado (nu 25-1-1) sin IBF VM-titel i juniorletvægt med en majority decision over landsmanden Martin Honorio (nu 32-7-1). Gulvture til Honorio i 2. og 3. omgang blev afgørende i en tæt kamp, hvor scorerne endte med at hedde 2 x 114-112 og 113-113.
Et af de helt store håb i professionel boksning, den ukrainske letsværvægter Ismayl Sillakh (nu 17-1), blev offer for en stor overraskelse, da han blev stoppet i 8. omgang af russeren Denis Grachev (nu 12-0-1). Sillakh dominerede ellers kampen, men da Grachevs højre landede, var Sillakh ikke rutineret nok til at komme ud af vanskelighederne, og kampleder Rocky Burke stoppede ham efter 2:18 af omgangen. Sillkakh så ellers ud til at være tæt på en VM-kamp, men nu venter der en genopbygning. Her er hele kampen mellem Sillakh og Grachev:
Den belgiskbaserede georgier Alexander Miskirtchian (nu 21-2-1) forsvarede sin EBU EM-titel i Charleroi i Belgien. Franske Philippe Frenois (nu 15-6) blev besejret med de klare cifre 2 x 118-110 (Toni Tiberi og Luca Montella) og 119-108 (Jürgen Langos).
Diverse nyt
Engelske Jamie McDonnell har droppet sin EBU EM-titel i bantamvægt, for at jagte en VM-kamp hos WBC. Det er bliver antageligt Lee Haskins fra England og Stephane Jamoye fra Belgien, der skal bokse om den ledige titel. Her er et kort interview med McDonnell om VM-muligheden.
Der er måske håb for den i snart lang tid tv-løse tyske boksestald Universum. Den tyske Sky kanal udelukker ikke, at de vil vise større Universum kampe, men de vil ikke binde sig for en fast aftale. Universum-boss Waldemar Kluch forventer en snarlig aftale, med Sky eller andre, senest inden nytår.
Samtidig fik Universum en udenlandsk tv-succes med Balzsay vs. Sartison stævnet i Schwerin i forrige uge. Det blev vist i Polen, Rusland, Argentina og Ungarn, og alene i Argentina så mere end 7 mio seere på.
Apropos kampen mellem Balzsay og Sartison, så var der tilsyneladende en grund til, at Sartison skuffede i den kamp. Han boksede med et skadet knæ, og han skal nu opereres igen. Sartison fik oprindeligt knæskaden under forberedelserne til en planlagt kamp mod Robert Stieglitz, og han måtte derfor opgive sin WBA VM-titel. Knæet er åbenbart aldrig blevet helt i orden siden da.
Engelske Ricky Hattons promoterselskab, Hatton Promotions, har mistet kontrakten med Sky Sports fra næste sæson. Det er Eddie Hearn og Matchroom Boxing, der er den store vinder i det engelske tv-spil, men Frank Maloney får også en bid af kagen, formentlig på grund af sværvægteren David Price.
I USA har Golden Boy Promotions lavet en flerårig tv-aftale med Fox Sports Media Group, om at levere boksning til en række forskellige platforme, inclusive Fox Sports.
Et af de største navne i kvindeboksning gennem tiden, Christy Martin, kunne i den forgangne uge se sin exmand og extræner Jim Martin blive kendt skyldig og idømt 25 års fængsel for at have overfaldet hende og forsøgt at slå hende ihjel.
43-årige Christy Martin (49-6-3) skal iøvrigt møde et andet stort veteran-navn i kvindeboksningen, 44-årige Mia St. John (46-11-2), den 19. juni i Californien. De to veteraner skal bokse om WBC VM-titlen i letmellemvægt. Mia St. John har senest bokset i letvægt.
Her er en lille reportage om Christy Martin:
Kommende kampe
Det er nu officielt, at amerikanske Austin Trout (24-0) forsvarer sin WBA VM-titel i letmellemvægt den 2. juni i Carson, Californien, mod Delvin Rodriguez (26-5-3) fra Puerto Rico. Her er lidt klip fra pressemødet, der annoncerede kampen:
Krzysztof Wlodarczyk (46-2) får hjemmebane i Polen, når han skal møde sin mandatory udfordrer Francisco Palacios (21-1). Der er endnu ikke sat dato på kampen, der er en rematch efter en kontroversiel pointsejr til Wlodarczyk i den første kamp i 2011.
Gennady Golovkin (22-0) fra Kazakhstan forsvarer sin WBA VM-titel i mellemvægt den 12. maj i Brovari, Ukraine, mod japanske Makoto Fuchigami (19-6).
Donnie Nietes (29-1-3) fra Philippinerne forsvarer sin WBO VM-titel den 2. juni i Manila, mod Felipe Salguero (16-2-1) fra Mexico.
WBO-verdensmesteren i superfjervægt, Adrian Broner (23-0), forsvarer sin titel den 19. maj, på undercardet til Peterson vs. Khan. Modstanderen er engelske Gary Sykes (20-2). Her er et kort interview med Sykes om kampen:
Kelly Pavlik (38-2) fortsætter sit comeback den 8. juni i Las Vegas, hvor han møder 25-årige Scott Sigmon (22-3). Sigmon er relativt ukendt på den store scene, men hans seneste tre kampe har dog været sejre i kampe om WBCs USA-titel (USNBC). Her er et interview med Pavlik og hans træner om comebacket:
Antonio Margarito (38-8) vil også prøve at reetablere sig, og han møder Abel Perry (18-5) fra USA den 26. maj i Tucson, Arizona.
Den kommende uge
Ugens storkamp bokses i Las Vegas, hvor Floyd Mayweather Jr. (42-0) møder Miguel Cotto (37-2) i en kamp om WBA Super titlen i letmellemvægt. Her er lidt klip fra Mayweathers pressetræning i den forløbne uge, og en trailer til kampen:
På samme stævne skal Saul Alvarez (39-0-1) forsvare WBC VM-titlen i letmellemvægt mod den aldrende stjerne Shane Mosley (46-7-1). Her er et interview med Mosley og lidt fra Alvarez' træning:
Team Sauerland har storstævne i Erfurt lørdag. I hovedkampen skal Marco Huck forsvare sin WBO VM-titel i cruiservægt mod Interim mesteren Ola Afolabi (19-2-3). Her er interviews med Afolabi og hans manager Tom Loeffler:
På samme stævne skal Alexander Dimitrenko (32-1) fra Ukraine og Kubrat Pulev (15-0) fra Bulgarien mødes om den ledige EBU EM-titel i sværvægt. Og Robert Stieglitz (41-2) forsvarer WBO VM-titlen i supermellemvægt mod den australske veteran Nader Hamdan (43-9-1).
I Singapore skal indonesiske Chris John (46-0-2) forsvare sin WBA Super titel i fjervægt mod Shoji Kimura (24-4-2) fra Japan.
Tirsdag skal Dmitry Pirog (19-0) forsvare sin WBO VM-titel i Moskva, mod Nobuhiro Ishida (24-7-2) fra Japan. Her er en trailer til kampen:
Resultater for danske bekendtskaber
Engelske Ryan Barrett (nu 25-11-3) blev i Gent stoppet i 1. omgang af belgieren Jean Pierre Bauwens (nu 24-0-1) I december 2011 boksede Barrett en kontroversiel teknisk uafgjort mod Kasper Bruun i Herning.
Også i Gent vandt Sasha Yengoyan (nu 20-0-1) på TKO2 over Islam Teffahi (nu 11-5-1). I 2011 vandt Yengoyan på KO3 over Christian Bladt samme sted. Og Loli Munoz (nu 11-10-3) tabte på points til Delfine Persoon (nu 18-1). I 2010 tabte Munoz en majority decision mod Vinni Skovgaard i Herning.
Den tidligere Team Palle bokser Frida Wallberg (nu 11-0) forsvarede i Linköping sin WBC VM-titel i superfjervægt med en pointsejr over Amanda Serrano (nu 14-1-1) fra Puerto Rico. Wallberg boksede sine første seks profkampe i Danmark, i 2004-2005.
Også i Linköping tabte Hassan Saku (nu 10-9) fra Uganda på points til Benjamin Kalinovic (nu 6-0). I 2009 tabte Saku på points til Allan Vester i Aarhus. Og Vladimir Spasojevic (nu 4-3-1) fra Serbien tabte på points til den svenske debutant Naim Terbunja. I 2010 tabte Spasojevic på points til svenske Erik Skoglund i Herning.
Mehdi Bouadla (nu 25-4) fra Frankrig vandt på hjemmebane på points over Andrejs Loginovs (nu 9-16-1) fra Letland. I 2011 tabte Bouadla på TKO6 til Mikkel Kessler i Parken.
Ungarske Zsofia Bedö (nu 5-24-1) vandt i Slovakiet på TKO4 over Zsanett Lacko (nu 0-7). I 2007 tabte Bedö på TKO4 til Vinni Skovgaard i Gladsaxe. I 2008 boksede hun kontroversielt uafgjort mod Fadia Idrissi i Budapest, og et par måneder senere tabte hun klart på points til Idrissi i Esbjerg.
På samme stævne i Slovakiet vandt Istvan Nagy (nu 19-10) på TKO2 over Leonid Smetana (nu 6-11-1). I 2007 tabte Nagy på points til Ervis Masha i Gilleleje, og i 2008 vandt han på points over Rashid Idrissi i Budapest.
38-årige Bela Sandor (nu 13-76-5) tabte i Østrig på KO3 til Laszlo Toth (nu 9-0-1) i en kamp i weltervægt. I 2002 tabte ungarske Sandor på points til Michael Møllenberg i København, i en kamp i fjervægt. I 2005 tabte han til Sam Rukundo i Struer, i en kamp i letvægt.
39-årige Marcus Rhode (nu 35-44-2) fra USA tabte i Oklahoma på KO1 til Joe Hanks (nu 20-0). I 1996 tabte Rhode på TKO2 til Brian Nielsen i Wiener Neustadt.
43-årige Delroy Spencer (nu 14-136-3) tabte i Sheffield på points til debutanten Louis Norman. I 2000 tabte Spencer på points til Steffen Nørskov i Aalborg.
I Charleroi i Belgien tabte Aleksandrs Dunecs (nu 7-9-5) på TKO3 til Herve Hubeaux (nu 11-0). I 2011 boksede Dunecs uafgjort mod Kasper Fruensgaard i Hvidovre. Ciro Ciano (nu 7-7-4) fra Italien tabte på points til Jamel Bakhi (nu 24-3-2). I 2006 tabte Ciano på points til Thomas Povlsen i Parken. Og Oksana Romanova (nu 7-14-1) fra Ukraine tabte på points til Sanae Jah (nu 6-0). I 2005 tabte Romanova på points til Anita Christensen i Aarhus.
Fantastisk bokse weekend:
EBU kampen Pulev - Dimitrenko
VM: Huck - Afolabi
Pirog - Ishida (Endelig får Pirog nogle kampe, men for guds skyld, kan de ikke snart begynde at møde hinanden i MW???)
Mayweather - Cotto (YEEEEEEEES)
Pirog og Geale ville også meget gerne have mødt hinanden, hvis de kunne få amerikansk tv på. Det var amerikanerne dog tilsyneladende ikke interesserede i.