De 22-årige britiske mester i weltervægt, Kell Brook (nu 18-0) er nok en mand, der er værd at holde øje med. Fredag forsvarede han titlen mod den tidligere mester Kevin McIntyre (nu 26-6), der blev stoppet allerede i 1. omgang efter 3 gulvture. Her er et interview med Brook lige efter kampen:
Ved samme stævne vandt Michael Jennings (nu 34-1) en tune-up mod Jason Rushton (nu 18-7) på points. Jennings skal efter alt at dømme møde Miguel Angel Cotto (32-1) i New York den 14. februar i en WBO eliminator i weltervægt - eller måske en kamp om den ledige WBO titel, hvis Paul Williams smider bæltet, som der har været tale om. Her er et intervies med Jennings lige efter kampen:
Fulgencio Zuniga (nu 22-3-1) kom tilbage efter VM-nederlaget mod Denis Inkin med en KO3 over Diego Castillo (23-5). Zuniga har været nævnt som en mulig Mikkel Kessler modstander i det nye år.
Den tidligere VM-udfordrer i sværvægt, Michael Grant (nu 45-3) vandt en tårnhøj pointssejr over Paul Marinaccio (nu 24-4-3) over 12 omgange. Dommersedlerne sagde 2 x 119-107 og 117-107. Marinaccio var to gange i gulvet i 7. omgang.
Den ubesejrede ukrainske letsværvægter Vyacheslav Uzelkov (nu 20-0) havde overraskende besvær med at vinde en UD12 over den spanskbaserede rumæner Alejandro Lakatos (nu 29-5-2) i en kamp om WBA /IC titlen. Cifrene lød på 115-112, 115-113 og 118-112, men det var den spanske lejr absolut ikke tilfredse med.
På samme stævne: I en ganske interessant matchning mellem to ubesejrede sværvægtere vandt Vladimir Lazebnik (nu 14-0) over Vladimir Chanturia (nu 12-1) på UD8.
Sydafrikanske Bongani Mwelase (nu 13-0) tabte sit WBF VM-bælte i weltervægt, da han ikke kunne gøre vægt mod Ali Nuumbembe (nu 20-4-1). Kampen blev alligevel gennemført, og Mwelase stoppede habile Nuumbembe i 7. omgang. På trods af sin kikser på vægten er Mwelase nok værd at holde oøje med. På samme stævne forsvarede Mlungisi Dlamini (nu 19-0-1) sit WBF bælte i letvægt med en klar UD12 over australske Gairy St. Clair (41-7-2). Cifrene lød på 3 x 119-108.
I La Pampa, Argentina, vandt Martin Antonio Coggi (nu 21-2-1) en overraskende klar UD 12 over Carlos Vilches (nu 54-8-2) i en kamp om det sydamerikanske mesterskab i letweltervægt. Her var iøvrigt et godt eksempel på den globale tv-verden på nettet: Jeg faldt til fældigvis over en live streaming af kampen fra argentinsk tv på justin.tv. Her er et lille argentinsk (spansksproget) program om Coggis træning med sin far, den tidligere dobbelte WBA verdensmester Juan Martin Coggi, i to dele.
Den hidtil ubesejrede engelske mellemvægter Kevin Concepcion (nu 13-1) løb ind i et højst overraskende nederlag, da han blev stoppet i 2. omgang af upåagtede Yassine El Maachi (nu 6-4).
Diverse nyt
Evander Holyfield får 600.000 US dollars (små 3.5 mio kr.) for at møde Nikolai Valuev i Zürich den 20. december. Det er temmelig meget mindre, end hvad han fik for sine store kampe mod Tyson, Bowe og Lewis. Det vil måske lappe lidt på hans økonomiske problemer, men det vil næppe løse dem. Kampen bliver formentlig ikke vist på amerikansk tv.
Kelly Pavlik (34-1) vender sandsynligvis tilbage i ringen den 21. februar i et mandatory titelforsvar mod Marco Antonio Rubio (43-4-1). Pavliks lejr ønsker, at han kommer hurtigt i sadlen igen efter hans nederlag til Hopkins.
Edison Miranda skulle i denne weekend have vendt tilbage efter nederlaget til Arthur Abraham, men sygdom tvang ham til at aflyse. Det er ikke klart, hvornår Miranda nu kommer til at bokse igen.
WBO mesteren i bantamvægt, Gerry Penalosa fra Philipinnerne (53-6-2), har sagt nej tak til en kamp mod WBO mesteren i super bantamvægt, Juan Manuel Lopez, på undercardet til de la Hoya vs. Pacquiao. Juanma Lopez skal formentlig møde Bernabe Concepcion i stedet. Penalosa skal formentlig bokse i Mexico City i januar i stedet, og modstanderen bliver muligvis mexicanske Eduardo Garcia (18-5-1) i en ikke-titelkamp
Flere boksesites har bragt en rapport, der fortæller, at den tidligere Europamester i mellemvægt Erland Betare (37-7-2) skulle vende tilbage til ringen efter 6 års pause i en kamp i Frankrig den 15. november. Det er en sandhed med modifikationer, for den 19. september i år vandt Betare faktisk på KO3 over Diego Castillo i St. Maarten på de Hollandske Antiller.
Joe Calzaghe vs. Roy Jones var en stor kamp i medierne, men den floppede fælt i salget. Der blev kun solgt under 225.000 ppv visninger, under halvdelen af målsætningen på en halv million. Det dækkede ikke engang HBOs omkostninger til at markedsføre kampen, så tv-kanalen har tabt store penge på kampen. Og i Madison Square Garden var kun 9.200 tilskuere mødt op, og mange af dem havde fået billetten nærmest foræret. Der kan være små 20.000 tilskuere i MSG.
Den tyske mediekrig mellem Arthur Abraham og Felix Sturm fortsætter. Senest har Sturms lejr forsøgt at holde Abraham op på en udtalelse om, at han ville møde Sturm gratis. Ifølge promoter Wilfried Sauerland ser det dog ikke ud til, at kampen falder på plads. Det virker simpelthen umuligt at skaffe tv-penge nok til at dække de hæjre gagekrav. Lige er Abrahams sigte derfor en kamp mod Kelly Pavlik næste sommer, og derefter vil han rykke op i supermellem. Her et interview med Abraham og træner Ulli Wegner i det tyske tv-program TV Total i to dele:
Det new zealandske lokalopgør i sværvægt mellem David Tua og Shane Cameron ser til gengæld ud til at blive en realitet alligevel, efter at forhandlingerne ellers tilsyneladende var brudt sammen.
Det bliver Tony Weeks, der skal være kampleder i kampen mellem Oscar de la Hoya og Manny Pacquiao den 6. december. Weeks har flere gange været udsat for kritik, blandt andet da han var meget længe om at stoppe kampen mellem Jesus Chavez og Leavander Johnson, en kamp der førte til Johnsons tragiske død.
Knock-out kongen Edwin Valero (24-0, 24 KOs) kan meget vel være på vej til Golden Boy Promotions. Valero sparrer i øjeblikket mod Oscar de la Hoya, men han er stadig spærret af lægelige grunde i de fleste amerikanske stater.
Den sydafrikanske sværvægter Francois Botha er rasende på Danny Williams, fordi Williams tog en kamp mod polske Albert Sosnowski kun 3 uger før Bothas og Williams' planlagte kamp ved pyramiderne i Egypten. Williams blev stoppet i 8. omgang, og kampen i Egypten gik i vasken. Her er afslutningen på Williams vs. Sosnowski:
Kommende matcher
Ifølge boxrec, så bliver den 27. november en stor cruiservægtsaften i Skt. Petersborg i Rusland. I hovedkampen skal Ali Ismailov (14-1-1) møde Ayman Ramadan (12-0) om WBO Latino titlen, hvordan den titel end kommer ind i billedet her. Den tidligere WBA Interim mester Valery Brudov (36-2) skal møde Arthur Williams (45-15-1) i en opvarmning til sin EM-kamp mod Marco Huck næste år. Vadim Tokarev (25-1-1), hvis eneste pletter på rekordlisten er en uafgjort mod Firat Arslan og en majority decision mod Marco Huck (begge kampe på udebane i Tyskland) skal møde Lawrence Chapman (19-5-2). Og Aleksander Kotlobay (11-1-1) skal møde Mikhail Nasyrov (19-1). Kotlobays eneste nederlag var på points til Anders Hugger i Århus.
EU-mesteren i sværvægt, Francesco Pianeta (17-0) forsvarer sin titel frivilligt mod Johann Duhaupas (17-0) den 20. december i Zürich, skriver boxebu. Duhaupas har pæne cifre på rekordlisten, men han har ikke mødt nogen af betydning. De bedste modstandere er Edgar Kalnars og Zoltan Petranyi, og det lægger jo niveauet.
Den russiske verdensmester i supermellemvægt, Natascha Ragosina (18-0), og kenyanske Conjestina Ochieng (14-5-3) skal bokse en rematch i Magdeburg, efter Ragosinas skandalesejr i Cuxhaven i juli. I den forbindelse har LB.dk fået én over snuden af det svenske boksesite boxning.org: "Ragosina boksede sig til en sikker sejr sidst - og de som påstår noget andet, forstår ganske enkelt ikke, hvordan det nogen gange fungerer," skriver boxning.org med tydelig adresse til LB.dk's ringsiderapport fra svindeldommen.
Til den kommentar kan jeg kun sige, at så er der sider af profboksning, jeg ikke ønsker at forstå. Den slags domme er ødelæggende for sporten, fordi folk mister tilliden til, at det hele ikke er svindel og humbug. Og accepten af, at det bare "fungerer sådan", forstår jeg nok aldrig.
Den kommende uge
Lørdag skal Ricky Hatton (44-1) i ringen i Las Vegas mod Paul Malignaggi (25-1) i en IBO titelkamp i letweltervægt. En sejr til Hatton kan måske bringe en kamp mod Oscar de la Hoya indenfor rækkevidde.
Fredag mødes Steve Molitor (28-0) og Celestino Caballero (30-2) i en særdeles spændende IBF/WBA unification i super bantamvægt. Kampen bokses i Canada. Her er et lille uddrag fra Molitors titelforsvar mod 3K Battery:
Lørdag har Universum boksning på ZDF for anden uge i træk. "Århundredtalentet" Jürgen Brähmer (31-1) får efter et langt tilløb endelig en VM-chance, når han udfordrer WBA mester Hugo Hernan Garay (31-3) i letsværvægt. Også i letsværvægt mødes Aleksy Kuziemski (15-0) og Yuri Barashian (25-4) i en interessant WBO I/C titelkamp.
Det var åbenbart en and, da boxrec havde Herbie Hide til at bokse i Rusland i december. Nu skal han i stedet bokse for Arena-Box Promotion i Cuxhaven på tirsdag. Han skal møde Lukasz Rusiewicz (7-5) i lidt af en mismatch. Stævnet var i oprindeligt planlagt til Istanbul, men hovedkæmperen, den tyrkiske weltervægter Selcuk "Mini-Tyson" Aydin er blevet skadet, og vil være ude i nogen måneder, og så blev stævnet flyttet til Tyskland.
Resultater for danske bekendtskaber
I Italien tabte ungarske Laszlo Komjathi (nu 30-22-1) på points til Daniele Petrucci (nu 22-0-1). Komjathi har i det sidste års tid bokset to kampe mod Christian Bladt. I den første blev Bladt sejr på skrivebordet ændret til en DQ sejr til Komjathi, mens Bladt vandt den anden kamp klart.
Også i Italien tabte rumænske Rafael Chiruta (nu 4-14) på points til Michele Di Rocco. I 2007 tabte Chiruta en kneben UD til Thomas Povlsen i Parken.
Cruiservægteren Merick Roberge (nu 20-8) tabte en kamp om det franske mesterskab, da han blev stoppet i 6. omgang af Rachi El Hadak (nu 15-8-1). I 2002 tabte Roberge på points til Jesper Kristiansen i Give.