Ukrainske Andreas Kotelnik (nu 30-2-1) forsvarede sit WBA VM i letweltervægt hjemme i Ukraine, med en tårnhøj pointssejr over tapre og hårdføre, men chanceløse Norio Kimura (nu 34-6-2) fra Japan. Cifrene hed 118-110 og 2 x 119-109.
I Sydafrika forsvarede Cassius Baloyi (nu 36-3-1) sit IBF bælte i junior letvægt med en overbevisende TKO3 over Javier Alvarez (nu 35-8-1). Alvarez var nede to gange i 2. omgang, og kampleder Sparkle Lee stoppede det efter 0:28 af 3. omgang. På undercardet vandt Isaac Chilembe (nu 12-1) fra Malawi det ledige afrikanske mesterskab i supermellemvægt med en klar, men kedelig UD12 over Charles Adamu (nu 16-4) fra Ghana. Cifrene hed 117-110, 120-108 og 118-109.
I Mexico forsvarede Raul Garcia (nu 24-0-1) sit IBF mesterskab i minimumvægt med en klar UD12 over Juse Luis Varela fra Venezuela (nu 15-5). Der stod 3 x 118-110 på de enige dommersedler.
Den lovende argentinske letweltervægter Lucas Mathysse (nu 22-0, 21 KOs) blev snydt for noget, der lignede en sikker sejr, da han hans kamp mod Rogelio Castaneda (nu 24-15-3) blev afbrudt i 3. omgang på grund af en øjenskade hos Castaneda. Kampleder Jesse Reyes mente at have set en uforsætlig skalle, som ingen andre havde set, heller ikke tv-kameraerne, og derfor blev kampen dømt No Decision.
Ved samme stævne, også i letwelter, vandt Rock Allen fra USA sin sejr nr. 13 i 13 kampe, da han klart pointsbesejrede Gilbert Vera (nu 9-3-1). Allen kan godt være en bokser, man skal holde et øje på.
Ved Arena Box-Promotions stævne i Cuxhaven vandt tyrkiste Selcuk Aydin (nu 16-0) overbevisende på TKO2 over Marat Khuzeev (nu 17-4-1). Vi kender jo Khuzeev i Danmark fra en sejr over Christian Bladt og et nederlag til Reda Zam Zam, og Khuzeev kan bokse. Her er en tidligere kamp med Aydin, mod Marian Gabris fra Slovakiet, hvor Aydin gør sig hurtigt færdig:
Ved samme stævne vandt den cubanske sværvægter Odlanier Solis (nu 11-0) nemt på TKO1 over Chad Van Sickle, USA (nu 22-9-3), Steffen Kretschmann (nu 12-0) vandt også i sværvægt på TKO5 over Otis Tisdale, USA (nu 25-22-1) og cubanske Erislandy Lara (nu 2-0) vandt på TKO1 over Denis Alekseevs (nu 5-22-2). Her er Laras forrige kamp, profdebuten mod Ivan Maslov, i 2 dele:
I skyggen af Solis er en anden cubansk sværvægter, 22- årige Mike Perez, ved at bygge en karriere op i Irland. Lørdag stoppede han hidtil ubesejrede Claudemir Dias fra Brasilien (nu 3-1) allerede i 1. omgang. Perez er nu 5-0, 4 KOs.
Det blev Sam Sexton (nu 10-1), der lidt overraskende vandt den anden Prizefighter turnering i England. Turneringen går ud på at 8 sværvægtere bokser kvartfinaler, semifinaler og finale samme aften i kampe over 3 omgange. Denne gang blev den bokset i Newcastle.
I første runde vandt Sexton på points over Pele Reid (nu 19-6-2), der engang blev regnet for et stort håb. Jeg så Reid i Milano i 1996, og da lignede han en million. Luke Simpkin slog Dave Ferguson (nu 7-2, finalist i den første turnering) på en split decision, Chris Burton slog David Ingleby (nu 5-22-1), og Lee Swaby (der for 8 år siden tabte til Steffen Nielsen) slog Darren Morgan (nu 5-5).
i semfinalerne vandt Chris Burton over Lee Swaby (nu 23-21-2), mens Sam Sexton slog Luke Simpkin (nu 11-30-3), og i finalen kom aftenens eneste sejr før tid, da Sexton stoppede forhåndsfavoritten, hidtil ubesejrede Burton (nu 13-1) i 3. omgang. Her er en privatvideo af sejrsscenerne:
Kommende matcher
Det ser ud til, at Odlanier Solis (11-0) skal bokse på undercardet til Sam Peter vs. Vitali Klitschko den 11. oktober i Berlin. Kiltschko er i fuld træning til kampen, og der er endnu ikke rapporter om, at han er skadet. Her er et lille interview med Klitschko op til kampen:
Svenske Anna Ingman skal efter sin titelsejr i Karlstad i sidste uge en tur til USA, hvor skal bokse to kampe i Blue Horizon i Philadelphia, den 3. oktober og i starten af december. I USA skal hun træne i det berømte Gleasons Gym i New York, med den gamle stjerne Mark Breland som træner. Breland vandt VM- og OL-guld hos amatørerne og blev verdensmester som prof.
WBA VM-kampen i letsværvægt mellem Hugo Garay (31-3) og udfordrer Jürgen Brähmer (31-1) er udsat til 22. november, da Garay fik en ankelskade under træning. Kampen skal nu bokses i Rostock.
Andreas Kotelniks succesfulde VM-forsvar mod Norio Kimura bringer ham formentlig til New York næste gang. Et forsvar mod den amerikanskbaserede landsmand Dmitriy Salita er linet op til undercardet af Calzaghe vs. Jones den 8. november i Madison Square Garden.
Eric "Butterbean" Esch's kamp mod Mark Potter i England bliver ikke til noget alligevel - hvis kampen nogensinde har været andet end et fata morgana.
Den kommende uge byder på dobbelt EM-stævne i Bielefeld lørdag, hvor Jean-Marc Monrose (24-1) i cruiservægt skal forsvare mod Marco Huck (21-1) og Karo Murat (17-0) skal forsvare mod Gabriel Campillo (16-1). Norske Cecilie Brækhus (8-0) skal møde Kimberly Harris (5-11) fra USA. Kampe fra stævnet vises på ARD og efter midnat på TV2.
Allerede mandag skal Yukata Niida (23-1) forsvare sit WBA bælte i minimumvægt mod Roman Gonzalez (20-0) fra Nicaragua, Nobuo Nashiro (11-1) møder landsmanden Kohai Kono (21-3) om det ledige WBA mesterskab i super fluevægt og Toshiaki Nishioka (31-4) møder thailandske Napapol Kiatisakchokchai (46-2-1) om WBC Interim mesterskabet i super bantamvægt. Det tredobbelte VM-stævne bokses i Yokohama.
Også mandag skal Rafael Concencion (11-2-1) fra Panama i Mexico City møde Jorge Arce (49-4-1) fra Mexico om WBA Interim titlen i super fluevægt. Det betyder altså, at der bokses både om det ledige WBA mesterskab og om WBA Interim mesterskabet i super fluevægt samme dag. Det er en noget besynderlig situation, der lugter af, at WBA er blevet lidt for grådige efter sanctioning fees.
Tordag er der også tredobbelt VM-stævne, denne gang i Panama. Her skal Celestino Caballero (29-2) fra Panama forsvare sin WBA titel i super bantam mod Elvis Meija (27-7-1) fra Columbia, Anselmo Moreno (22-1-1) fra Panama skal forsvare WBA titlen i bantamvægt mod Cecilio Santos (22-8-3) fra Mexico, og endelig skal Ricardo Cordoba (33-1) fra Panama bokse om WBA Interim titlen i super bantam mod Luis Perez (25-2) fra Nicaragua. Her har vi situationen igen: Der bokses om både WBA VM og WBA Interim VM i samme vægtklasse, samme dag og oven i købet på samme stævne. Det giver ingen mening for andre end WBA's bogholder.
Resultater for danske bekendtskaber
I Italien scorede Domingos Monteiro (nu 15-10-4) fra Luxembourg en god sejr, da han stoppede den hidtil ubesejrede hjemmebanefavorit Salvatore Annunziato (nu 11-1-3) i 9. omgang. I november 2006 tabte Monteiro til Christian Bladt i Falconer, men siden har han kun tabt én ud af ni kampe, med to uafgjorte. Monteiro vandt den lidt obskure WBF Intcl. titel i letmellemvægt.
Cruiservægteren Sandor Balogh tabte sin 8. kamp ud af 8, da han i Györ i Ungarn blev pointsbesejret af Gabor Halasz (nu 23-11). Balogh tabte til den norske debutant Ronny Tiller i Brøndby Hallen i juni. Stævnet i Hyör var det, hvor Riddick Bowe ifølge en luftig mediehistorie skulle have gjort comeback. I stedet stod hovedkampen mellem promoteren Zoltan Petranyi (nu 42-20), der stoppede Mihaly Nemet (nu 9-10-1) i 6. omgang. De to skulle faktisk have mødt hinanden på Robert Larsens første stævne i Gladsaxe, men kampen blev stoppet af DPBF.
Alessio Furlan fra Italien fik en pæn sejr lørdag, da han pointsbesejrede Ilir Mustafa (nu 23-8-2). Furlan har i Danmark tabt til Reda Zam Zam (KO1) og Ahmed Kaddour (UD6). Furlan er nu 21-11-5.
Wellington de Jesus fra Brasilien, der i Brøndby Hallen i juni blev stoppet i 4. omgang af Martin Kristjansen, var en tur i Australien, hvor han boksede i weltervægt mod den lokale Chad Bennett (nu 22-3-3). Bennett vandt på KO5, og de Jesus er nu 13-4.
Michael Møllenbergs specielle ven, Stefan Berza fra Slovakiet, bokser stadig og tabte lørdag til ubesejrede Ferenc Told i Ungarn. Møllenberg slog Berza 3 gange, i Berlin 2001, i Belgien 2001 og i Odense 2002. Berza har også tabt på points til Reidar Walstad og Andreas Evensen. Han er nu 3-34.