---

"Flere boksere, stævner og promotorer end i 10 år". Sådan lød DPBFs jubeloptimistiske melding efter generalforsamlingen fornylig. Vores sidste oversigt over aktive danske boksere på Boxrec viser også et tal, vi skal 10 år tilbage for at finde tilsvarende.

Men måske er Rudy Markussens og Mads Larsens ydmygende knæfald i foråret mere sigende for situationen end antallet af stævner.

Bag de flotte tal gemmer der sig nemlig truende tordenskyer. Kedelige tendenser og udviklinger der kan blive livstruende for den professionelle boksning her i landet. Og holdninger til sporten, der er endnu mere truende.

Lad os starte de 10 år tilbage. Da havde Team Palle, Team Vester og MSE (Gert Bo Jacobsen) tv-aftaler. Danmark havde mere end 30 profboksere, og alt så lyst ud. Så faldt hammeren, da tv-stationerne på stribe trak sig ud.

Siden måtte profboksningen i vid udstrækning leve fra hånden til munden, med blandt andet kortvarige tv-aftaler til Team Palle og Robert Larsen, pay-per-view events med Mikkel Kessler og forskellige enkeltstående initiativer fra for eksempel Team Palle, Team Vester og Henrik Risum.

Perioden blev samtidig skæmmet af en lang række konflikter, sager og regulære skandaler. Så bortset fra Kessler blev en hel generation af profboksere reelt tabt på gulvet. Det så mere end sort ud, da Team Sauerland entrede det danske marked, og skabte nyt håb med en to-årig aftale med TV2. Det så ud til, at der igen var afsæt til at udvikle noget nyt.

Den mulighed er ikke udnyttet efter fortjeneste.

De gamle navnes comeback og fald
Tv ville have kendte navne, og gamle kendinge blev trukket af stalden. Nok fornuftigvis, for der kunne godt være mere i flere af navnene, og der var brug for nogen til at trække de nye navne frem. Men nu er de gamle navne ved at være brugt op.

Brian Nielsen, Mads Larsen, Rudy Markussen og Christian Bladt har fremtiden bag sig. Og når de træder til side, viser det sig, at det, der er skabt siden, ikke er stærkt nok. Så hvad gik der galt?

Først og fremmest vidste Team Sauerland nok for lidt om Danmark. De måtte støtte sig til rådgivere, der hver især havde deres egne interesser at pleje. Og de har i meget høj grad lyttet til tv-folk, hvis viden om profboksning og boksernes potentiale er temmelig begrænset.

Samtidig havde Sauerland svært ved at frigøre sig fra tysk vanetænkning og firkantede standpunkter, hvor for eksempel al boksning i lavere vægtklasser end mellemvægt blev betragtet som uinteressant. Det har betydet spildte muligheder.

Team Sauerland gjorde et fint stykke arbejde for at få Rudy Markussen og Ahmed Kaddour, og senere Reda Zam Zam og Mads Larsen, i ringen igen. Men de opdagede for eksempel Christian Bladt alt for sent. De ignorede helt det store potentiale i Lasse Johansen og et stjernenavn i Anita Christensen. De smed en potentiel verdensmester i Vinni Skovgaard på gulvet (nok efter pres fra TV2). Og de satsede halvhjertet på Kim Poulsen og Kasper Bruun, for så at lade dem sejle deres egen sø.

Endelig brugte Team Sauerland de danske stævner som skraldespand for tyske navne, de ikke kunne have på programmet i Tyskland. Og der skulle også sælges tv til Norge og Sverige, og med Brækhus og til dels Skoglund blev der endnu mindre plads til at bygge nye danske navne op.

Den nordiske forbandelse
Da TV2 blev trætte af dette hybridprodukt, skiftede Sauerland strategi sammen med Viasat. Det blev en endnu mere nordisk strategi, i stedet for en dansk. En femårig aftale om Nordic Fight Night blev norsk profboksnings velsignelse, men dansk profboksnings forbandelse.

Begejstringen i det boksesultne Norge er forståelig nok stor, når navne som Brækhus, Evensen og Smaadal - og formentlig snart flere - går i ringen i Frederikshavn. Men når der også skal et par tyske navne på hist og pist, og sågar englændere vs. italienere, så er der ikke meget plads til at skabe en dansk fremtid.

Det udmønter sig i en dansk Sauerland stald, der efter tre år i Danmark er ganske, ganske tynd, samtidig med at bokserne får langt mindre eksponering på TV3+ end på TV2.

Mikkel Kessler er der naturligvis stadig som stjernen. Men han er reserveret til nogen få pay-per-view stævner, og nogen danske fans vil endda helst ikke have, at han skal bokse i Danmark mere. Han skal til Nottingham og Oakland, så det sidste blod kan vrides af ham, mens han taber til de bedste for peanuts - som en ægte viking, der går til Valhalla.

Hvad end strategien så bliver med Kessler, så er det mest optimistiske bud, at Kessler i to-tre år endnu kan være hovednavn på et eller to årlige danske stævner. Men hvis der er hold i rygterne om, at undercardet til Kesslers pay-per-view stævner nu skal være Tæsk en kendt, så kan det være ligemeget for de fleste andre end Kessler, Viasat og Sauerland (og Hans-Henrik Palm?).

Den tynde danske Sauerland stald
I bevidstheden om, at der næppe nogensinde kommer en Kessler igen i dansk boksning står fem danske Sauerland boksere tilbage: Patrick Nielsen, Reda Zam Zam, Ahmed Kaddour, Torben Keller og Micki Nielsen.

Patrick Nielsen har reelt gjort det over forventning indtil nu, under et hårdt og urimeligt pres om at være "den nye Kessler". Men alt for meget hviler på ham. Zam Zam er 32 år, Kaddour er 30, og begge har af forskellige årsager mistet de bedste af deres bokseår. De kan sikkert føres frem til nogen interessante kampe, men de redder ikke den danske boksefremtid.

Micki Nielsen er meget ung. For ung til at vi for alvor kan spå om hans fremtid. Keller gik over med stor rutine og gode amatørresultater, men han har endnu ikke overbevist som professionel. Faktisk har han vist overraskende svaghedstegn allerede tidligt i profkarrieren, og det ser usikkert ud, om han kan leve op til forventningerne.

Femkløveret er simpelthen ikke nok til at fastholde et dansk publikums interesse, som de ser ud nu. Det så vi i Herning den 2. juni, med det laveste tilskuertal og seertal hidtil for en Sauerland Fight Night.

De svære alternativer
Når der alligevel står mange aktive danske boksere på Boxrec, skyldes det to ting:

To boksestalde, Euro Event og Team Kimose/Vester har gjort prisværdige forsøg på at få en stævneaktivitet op at stå, og det har givet kampe til Kim Poulsen og Kasper Bruun, og en lang række nye profdebutanter.

Enkelte boksere prøver at fægte sig frem med kampe i forskelligt regi. Det betyder, at de formelt er aktive, men de får ikke mange kampe. Brødrene Fruensgaard, Tommi Schmidt, Osama Hadifi og indtil fornylig Claus Bertino er eksempler. Og så har vi altså haft et par folk fra andre kampsporter, der har fået chancen i Biggers Better.

Et håb kan knytte sig til, at Euro Event og Team Kimose/Vester kan få fundament under forretningen. Men det er indtil videre uden større tv-indtægter. Så skal der gode sponsorkroner til, og selv med dem bliver det low-budget boksning.

Der skal altså tv på. Her ligger Euro Event måske bedst til, men der ikke er ikke nogen meldinger her og nu, der tyder på, at der er en stor tv-aftale på bedding.

Her er således perspektivet for de kommende år, hvis ikke der sker en vending:

Et Nordic Fight Night, hvor dansk profboksning kan gå hen og blive en vedhæftning til norsk, og hvor den danske succes på den korte bane i høj grad hænger på én mand, Patrick Nielsen. Et par velmenende boksestalde der kæmper for eksistensen på passionen alene. Og så nogen freelancere der popper op hist og pist.

Bokserne er håbet
Håbet for dansk profboksnings fremtid ligger nu som altid på bokserne. Og ja, efter en god periode i dansk amatørboksning er der faktisk navne, der kunne blive spændende at følge, hvis de bliver ført rigtigt frem.

Dennis Ceylan er et unikt talent med X-Factor. Han kan blive stor efter OL, hvis han får muligheden og eksponeringen. De tre unge Sauerland navne, Patrick og Micki Nielsen og Torben Keller har evner, som kan blive spændende, hvis de altså lever deres potentiale ud, og performer som vi håber.

Euro Events Kim Poulsen, Kasper Bruun, Stephan Alms og Abdel Khattab burde havde gode år foran sig, selv om en kommende verdensmester måske ikke står lysende klart. Team Kimoses Kasper Hansen har også talent, og Osama Hadifi kunne formentlig drive det til noget i det rigtige regi. Og der er flere fine emner hos amatørerne.

Men der var også nyt potentiale for 10 år siden. Det blev aldrig rigtigt udnyttet, fordi platformen manglede.

Platformen ser også ud til at mangle nu, hvor Team Sauerland er ved at sejle deres op over nordsøen med tysk besætning. Og det kan betyde endnu en tabt generation. Hvis det da ikke ligefrem betyder den ende for dansk profboksning, som Mogens Palle spåede for flere år siden.

Dansk profboksning er i knæ. Det kræver vilje og kraft, hvis den skal op at stå igen. Og ikke mindst: Det kræver opbakning fra de danske boksefans, der tilsyneladende er mange af, når man læser dette website.

For som undertegnede i det sidste par år igen og igen har hørt fra arrangørerne: Hvorfor skal vi blive ved med at arrangere dansk profboksning, hvis boksefans alligevel bare synes, at det er noget hø, der ikke er værd at se på?

1-2-3-4....