Mikkel Kessler og Team Sauerland har taget en overraskende karriere drejning ved at droppe Robert Stieglitz kampen frem for WBC Silver titelkamp i Parken den 19. Maj. Der er ikke kommet en officiel forklaring på denne pludselige beslutning, men Team Sauerland mener, der er flere lukrative kampe for Mikkel Kessler i en ny vægtklasse.
Selv mener jeg, der ligger flere store kampe og venter i supermellemvægt. En revanche mod Carl Froch, hvis denne skulle vinde sine kommende kampe mod Lucian Bute, en revanche mod Andre Ward og en masse andre store kampe kunne lure i horisonten. På den anden side, er der måske mere økonomi for Mikkel i at får et par store kampe i letsværvægt. Team Sauerland har i hvert fald talt om vinderen af Kessler vs. Green vil får vinderen af Hopkins vs. Dawson. Hvis Mikkel kan komme til at få en kamp mod Hopkins/Dawson i Las Vegas til måske 10-15 millioner kroner, kan jeg godt forstå, at han går efter den. Man skal jo også have i tankerne, at det kan være fint at tage chancer i karrieren. Det er alt andet lige ret risikabelt for Mikkel, at rykke op. Det kan både blive en succes og en fiasko. Han har aldrig tidligere stået i en regulær kamp med en verdensklasse bokser i en letsværvægts kamp. Her er en video forud for deres kamp lavet af en fan.
Jeg er hellere ikke enig med folk der mener, at Allan Green er en uværdig modstander. Han gjorde det måske ikke perfekt, da han kom ind som reserve i Super Six turneringen. Men det var jo hellere ikke hans sande vægtklasse. Og med Mikkel Kesslers mange skader, kan kampen mod Allan Green og måske en kassekamp i USA muligvis være det sidste vi får at se til den altid skades ramte dansker. Og en ting er sikkert Allan Green har en solid slagkraft som Mikkel Kessler for alt i verdens skal ha respekt for.
Der er mange meninger om Brian Nielsen der "måske" kan være på vej mod endnu et comeback. Min generelle mening er, at alle er herre over deres eget liv, hermed også Brian Nielsen. Dog synes jeg ikke, der er basis for flere kampe til ham pt. Brian kan i en alder af 46 år, se tilbage på en flot karriere med en masse flotte kampe. Han burde hellere fokusere på sin familie og spille golf nede i Spanien nu. Kan ikke se, at flere kampe fra hans side kan gavne nogle, hverken ham selv eller dansk boksning.
Euro Event med dygtige folk som Allan Martin Back, Søren Larsen og Ricard Olsen skal forsøge at tilføje dansk professionel boksning noget ekstra. Deres hovednavne Kim Poulsen og Kasper Bruun kom ikke på samme måde i fokus hos Team Sauerland, nu står de pludselig som hovednavnene af prof kampene, som bliver afholdt i sammenhæng med de danske amatør mesterskaber.
Amatør talenter som Abdul Khattab og Stephan Alms skal også forsøge lykken på Euro Event stævnet og på længere sigt, kan de være med til at være store navne ved de kommende stævner på dansk grund. Træner Ricard Olsen har flere gange udtalt at Abdul var bedre end selveste Mikkel Kessler var i den alder. Jeg synes selv i hvert fald, at Abdul er et kæmpe talent og for mig at se, har han været højdepunktet de par gange jeg har været til bokse klubben CIK stævner på amager. Han virker som en solid bokser med god slagkraft og flotte undvigelser. Så forventer mig meget af ham i fremtiden. Men succes kommer ikke uden hård arbejde i træningslokalet og god matchning. Her en video der produceret som optakt til Khattabs debut i Aalborg.
Stævnet får også eksponering ved at blive sendt på TV2s regional stationer. Jeg håber på sigt, at disse stævner kan komme på landsdækkende tv. TV2 har jo senest sent fra Team Sauerlands stævner. Så man kunne måske på sigt håbe på et samarbejde med den nye stald. TV2 sport ser jeg også som en kanal der kunne have interesse i at får dansk boksning på skærmen, da de allerede har en glimrende dækning af bl.a. Team Sauerlands stævner.
Også den mere garvet promotor Anders Vester, der i sin tid fik en masse gode stævner på benene, da han havde en tv aftale med TV2. Han går nu sammen med Johan Kimose om et arrangementet i Hvidovre. Det endelige program er ikke offentliggjort men ”giganten” Morten Poulsen på 2,19 cm skulle står foran sin debut og udover han er den højeste levende dansker, kan han også prale af, at være den højeste professionel bokser i Danmark nogensinde. Og Fadia Idrissi gør endelig comeback. Jeg er spændt på hvem de øvrige navne er på Vester/Kimoses stævne plakat. Men på Johan Kimoses hjemmeside nævnes Ole Buller Carlsen og Kasper Hansen, som bokser i hans stald, så det er vel mulige emner som debutanter og medvirkende på stævnet. Det er et arrangement, jeg håber at overvære.
Rudy Markussens har sundet sig oven på det kedelige nederlag mod Brian Magee og har gudskelov meldt ud, at han nok fortsætter. Der har tidligere været tale om en Mads Larsen vs. Rudy Markussen men disse dansker kampe, er jo ikke hverdagskost og finder måske aldrig sted, så synes det er fint han taler om en EU titelkamp osv. som teoretiske mål. Team Sauerland er jo med til at arrangere EBU EM kampen mellem James DeGale vs. Cristian Sanavia på det kommende stævne i Frederikssund, så det kunne også være en god mulighed for Rudy at komme i betragtning til at møde vinderen. I det hele taget tager jeg det ganske afslappende, når folk kalder Rudy for færdig i top boksning. Han er trods alt kun 34 år.
Arthur Abraham fik omsider succes i supermellemvægt da han knuste den tidligere EBU europamester Piotr Wilczewski og satser nu på en kamp mod Robert Stieglitz. En Abraham vs. Stieglitz kunne blive en stor kamp i tyskland. Hvis Arthur Abraham kan bokse lige så stærkt i den WBO VM kamp, har han bestemt en chance. For lad det være skrevet med det samme - Arthur når aldrig folk som Ward, Bute og Froch til fodsålerne. Men hvis han formå at vinde WBO bæltet, kan han sikkert får et par succesfulde titelforsvar på hjemmebane. Han skal ikke tag let på opgaven, hvis han møder Robert Stieglitz. Men Stieglitz er alt andet lige ikke i liga med de boksere, der optrådte i Super Six. Her er sidste omgang af hans titelkamp i Kiel.