» Gæster online: 6
» Brugere online: 0
» Antal brugere: 431
» Nyeste bruger: Engholt
|
|
Manny Pacquiao skrev endnu et kapitel i historien om hans efterhånden imponerende karriere med hans udklassering af fighteren Antonio Magarito. Han har nu sprunget otte vægtklasser siden sin første VM titel, som han vandt i fluevægt i 1998. Ifølge boxrec var han faktisk bagud på point i den kamp inden han vandt på knockout i 8 runde. Nu her i 2010, står han i mine øjne som en af de største nogensinde. Pacman mangler kun en sejr over Floyd Mayweather for at komme op blandt folk som Ali, Robinson, Willie Pep og Henry Armstrong. Bolden ligger nu hos Mayweather lejren, hvis den kamp skal bokses. I mine øjne vil Floyd vinde den kamp men den bliver en stor oplevelse, hvis den kommer i stand.
Efter at have set Carl Froch udbokse den primitive Arthur Abraham, så kan man ikke lade hver med at tænke på Mikkel Kesslers flotte sejr over Carl Froch i april. Jeg er såmænd ikke overrasket over Froch´ s evner men derimod forbavset over, at Abraham ikke prøvede at lande flere af sine bomber. Hans indsats var direkte pinlig. Der skal andre boller på suppen, når han møder Andre Ward i semifinalen. Ellers får han en afklapsning, der er endnu mere ydmygende end den vi så i Finland. Men med alle de afbud vi har haft i Super Six, så tror jeg også Arthur trækker sig fra den sidste indledende kamp. Abraham vil sandsynlig tabe til Ward og så står han lige pluslig med tre nederlag i træk, og det vil helt sikkert sætte nogle dybe spor på hans selvtillid.
Abraham taler nu ganske fornuftigt om at rykke ned i mellemvægt igen efter Super Six. Jeg er stadig sikker på, at han kan blive en “konge” igen mellemvægt men i supermellemvægt, har vi nu fået konstateret, hvad hans kritikere sagde. Nemlig at han intet har at gøre deroppe. En Abraham vs. Pavlik kunne blive et hit på HBO men inden da, skal Arthur nok lige have et par kampe med succes i, så amerikanerne igen vil se ham bokse.
Mikkel Kessler har på forhånd udråbt Andre Ward og Carl Froch til at stå i finalen. Det er ikke utænkeligt men jeg vil på ingen måde afskrive Glen Johnson i hans semifinale mod Froch.
Jeg synes Froch vs. Johnson skal bokses i Nottingham. Nu da finalen skal være i USA, bør der være andre end Andre Ward, der skal prøve at have hjemmebane flere gange. Og efter hans verdensklasse indsats, har han nok fået et par ekstra fans.
Andre Ward er skræmmende god til at vinde men hans boksning er bestemt ikke publikums venlig hans møde mod Sakio Bika er nok noget af det værste jeg har set i år. Jeg blev dog positiv overrasket over Bikas gå på mod i starten af kampen men Ward fik held med sin beskidte stil. Boksetræner Benny Jørgensen udtrykte det glimrende efter Ward vs. Green kampen; ”Det var grise boksning." Sven Ottke er en hel Sugar Ray Leonard ved siden af denne Ward i den kamp i mine øjne.
Stævnet i Herning var lidt specielt for mig, det var mit prof stævne nummer 20 og stemningen var enorm. Det kan godt være, der er langt til Herning men stemningen i MCH hallen er unik. Jeg fik også den store oplevelse, at får lov til at går i ringen efter Cecilia Brækhus kamp og lykønske den fortsatte verdensmester. Kampen var på trods af sin længde en dramatisk affære, hvor Brækhus havde overtaget på suveræn vis. Et drømme sceneri i fremtiden for os fans vil være Brækhus vs. Skovgaard revanche i den store hal i Herning med 15.000 tilskuer.
Der var stor frustration hos publikum med Kaspers knebne sejr. Den var på vippen, jeg sad og havde på fornemmelsen, at den ville blive uafgjort men den faldt ud til Kasper. Det var ikke en skandale men det ville man heller ikke kunne kalde det, hvis det var gået den anden vej.
Kim Poulsen løftede sit niveau betydeligt fra sin kamp i tyskland i sidste måned. Han vist hvorfor mange regner ham som et nyt stort navn i dansk boksning. Kim har kun en fejl, som jeg ser det. Hans slagkraft er begrænset. Selvfølgelig kan han slå men han er ikke det man kalder en decideret knockout puncher. Det er som sådan godt nok for os fans, vi får nogle flere omgange med Kim men det vil nok tage en del på hans kræfter med en masse hårde kampe, der på et tidspunkt skal op i 12 omganges kampe. Det var i øvrigt første gang jeg så ham bokse live og det var en stor oplevelse som fan, at se ham bokse.
Patrick Nielsen boksede nok stævnets bedste kamp og leverede en mandfolk præstation mod den hårdføre og ubesejrede svenske modstander Adnan Salihu. Her viste Patrick, at han er et nyt håb i dansk boksning. I kampen viste han, at der er verdensklasse kriger i ham. Desværre pådrog Patrick sig nogle voldsomme cuts, som han nok skal pleje i et godt stykke tid inden han kan komme i ringen igen.
Rudy Markussen gjorde det han er bedst til, at smaske sin modstander i kanvassen. Serberen skuffede mig gevaldigt. Jeg havde forventet mig en lidt bedre modstander til Rudy denne gang. Synes det er lidt bekymrende, at Rudy siden sit comeback har vejet ind i letsværvægt. Selvfølgelig er det ikke meget over vægt kravet og folk siger det er en bagatel. at han bokser lidt over i disse opvarmnings kampe. Men hvis det bare er sådan lige at smide et par af de sidste kiloer, kan det undre mig, han ikke gør det allerede nu. Rudy har trods alt trænet længe. Det er dog ikke desto mindre fedt nok han er kommet ind på WBC´ s verdens rangliste på en 16 plads i supermellemvægt. Så skal han bare gøre vægt til næste gang uden problemer. Så vil jeg være mere tryg.
Andre muligheder for Rudy kan være VM kampe mod henholdsvis Robert Stieglitz eller en kamp mod Brian Magee, hvis det mod min forventning skulle lykkes ham at slå Dimitri Sartison. Selv ser jeg Magee som en god modstander for Rudy. En kamp mod Stieglitz kunne derimod blive en god kamp på tysk grund. Jeg ser ikke Stieglitz som en ligeså god modstander som Magee. Vi har tidligere set Stieglitz blive slået ud af puncheren Alejandro Berrio, som jeg ikke mener, er nær så hårdtslående eller god som Rudy.
TV2´s seertal er stadig stigende og jeg synes dette er en dejlig udvikling for dansk boksning. Om nogle år, når folk som Kim Poulsen og de andre er klar til at går et step op mod de større titelkampe, er de mere etablerede navne med hele Danmarks befolkning bag dem.
Den længe ventede VM kamp med David Haye vs Audley Harrison blev en kort, kedelig og pinlig affære. Synes Harrison skuffede feltet. Som udfordre til titlen, skal man forsøge lidt mere en Audley gjorde. Det er fair nok at Haye er en bedre bokser. Men den indsats han gjorde, var ikke acceptabel. At slå et slag i de tre runder, som kampen varede, får dette til at minde mig om skræk kampen mellem Tyson og Bruce Seldon i 90’erne, hvor han frøs og lagde sig ned. Ikke dermed sagt, at Harrison var ligeså slem men han frøs også og forsøgte ikke med noget som helst.
En Brian Nielsen vs. Evander Holyfield kamp ser sandsynlig ud og de to boksere er begyndt at trash talke. Jeg vil ikke blive forbavset, hvis den bliver endelig offentliggjort i slutning af dette år.
Jeg vil ønske alle boksefans og alle i lionheart-boxing teamet en rigtig god jul og et godt ”Bokse” nytår! |
|
Der er ikke skrevet kommentarer.
|
|
Du skal logge ind for at kommentere.
|
Teksten er ikke vurderet.
|
|
Hvad synes du om Sauerlands bokseaudition d. 9 juni?
Godt
56% [50 Stemmer]
Dårligt
44% [40 Stemmer]
Stemmer: 90 Startet: 03.06.13
Sluttet: 09.06.13
Arkiv
|
|
Talerør |
 |
|
Log på og skriv en besked
|
|